Gdańsk

fontanna neptunaNår du vælger at overnatte hos os er du garanteret et ophold på den bedst mulige beliggenhed. Celestin Residence er beliggende i Gdansks gamle bydel bare 150 meter fra floden Motlawa, der løber igennem byen.

Gdansk er en af Polens ældste byer og har derfor en rig og spændende historie der går mere end tusind år tilbage i tiden. Der er utallige turistattraktioner og andre spændende oplevelser sammen med den historiske arkitektur.

I den gamle bydel kan du opleve de smukke, historiske bygninger såsom ”Artus Court”, ”Kranen ved Motlawafloden” eller ” Neptuns Fontæne”. I hjertet af den gamle by kan du finde Sankt Mariæ kirke, den største middelalderkirke i Europa opført i munkesten. Opførslen af kirken tog 150 år.

Historisk interesserede gæster vil helt sikkert også besøge Westerplatte, Wisloujsciefortet, Gdansk skibsværft og det gamle fyrtårn der nu er indrettet som museum. Det er også værd at nævne at Gdansk har sit eget ”Skæve Tårn”, bygningen på hjørnet af gaderne Lawendowa og Swietojanska læner sig nemlig næsten en halv meter ud over gaden.

Et af de årlige højdepunkter i Gdansk er uden tvivl Sankt Dominic Marked, der afholdes i august. Denne begivenhed besøges årligt af henimod 1,5 million mennesker. Gdansk forbindes også med ”Stjerneparade-festivalen” i Międzyzdroje. I forgården til det Polsk-Baltiske Philharmonikaorkester kan du bese en parade med ikke mindre end 108 håndaftryk af de kunstnere der er blevet æret i festivallens historie.

Derudover er Gdansk også en af de grønneste byer i Polen, ikke kun på grund af de mange parker, smukke skove og andre monumentale naturoplevelser, men også fordi den huser Polens største zoologiske have beliggende i Gdansk-Oliwa.